Gæstebog

Tusind tak for en vidunderlig aften. Det var madlavning på højeste plan - vi glæder os til næste gang!

Benny Christensen

Tusind tak til Kristina, Pasquale og ikke mindst overtjener Morten på Hotel Julsø fordi I medvirkede til at gøre vores bryllupsfest den 2. maj 2009 perfekt.
Der var intet overladt til tilfældighederne, hverken i forberedelsesfasen eller på selve dagen.
Borddækning, bordpynt (som matchede brudebuketten), maden, drikkevarerne, tjenerne, ja alt var bare helt aldeles tiptop og i orden.
Vi skulle hilse og sige, at vore gæster deler opfattelsen af et i særklasse fint arrangement.
Vi kommer igen!

Mange hilsner Karin og Hans

Vi havde valgt at afholde vor datters konfirmationsfest i de pragtfulde rammer ved Hotel Julsø. Det viste sig at være det perfekte valg. Stor imødekommenhed i planlægningsfasen fra værtsparret. Alt på plads på selve dagen med en flot, flot borddækning. Absolut fremragende og opmærksom servering og servicering – under hele festen. Og så maden – jo, det var virkelig gourmetklasse, som gæsterne roste til skyerne. En kæmpe oplevelse, så vi kan kun give vore bedste anbefalinger.

Kirsten og Henning Henningsen

Vi vil gerne sige tusind tak for et fantastisk arrangement d. 13/8. Alt var perfekt, lige fra opdækning med velkomstdrink og canapèer på rutebåden "Turisten" i Ry til den sidste tjener efter festen kørte de dårligst gående op til bussen der holdt og ventede ovenfor Hotel Julsø - det var virkelig service af 1. klasse.
Tak til Kristina for din dejlige afslappede måde at være på under hele planlægningen.
1000 tak til Pasquale og personalet i køkkenet den aften - maden var simpelthen pragtfuld, og vore gæster har rost den til skyerne.
Også en kæmpe tak til tjenerne - de havde et øje på hver finger, var utrolig søde og imødekommende, hvilket også mange af gæsterne senere har kommenteret meget positivt.
Så tusind tak, det var en fantastisk oplevelse, og kunne simpelthen ikke gøres bedre.
Kærlig hilsen

Annette & Tommy

Tak for et godt arrangement den 1.8. vedr. vores bryllup. Vi er meget glade og tilfredse. Der er kommet mange tilbagemedlinger fra vores gæster og alle er yderst tilfredse og imponeret. Tak for det. Også tak til dit personale som ydede en fremragende indsats og for den gode mad :-)
Med venlig hilsen

Tina og Per

Endnu en gang mange tusinde tak for en skøn og dejlig fest. Det var helt fantastisk !
Også en meget stor og særlig tak til vores tjener Jens Peter, Han var med til at gøre aftenen ekstra perfekt. Tusinde tak :)
Endnu en gang tusinde tak, det er absolut ikke sidste gang I ser os :)
Kærlig hilsen

Rasmus og Michelle

Tusind tak for en rigtig dejlig aften i lørdags (og tak for den dejlige velkomstdrink). I imponerede mig igen, og henrykkede mine kolleger ud over det sædvanlige. Vi var alle vilde med jeres trilogi-koncept, og jeres Hotel Julsø oser af charme og god stil. Rigtig dygtig tjener, i øvrigt. Tak for det og god sommer.
De bedste hilsner

Christina Dam-Tholstrup

16. maj. Vi var de heldige, som var inviteret med Mette og Nis på Hotel Julsø. Det var virkelig en helt uforglemmelig aften og så absolut et sted, hvor vi har lyst til at vende tilbage. Ren madkunst og præsentation og severing af maden helt perfekt.
Tak for en dejlig oplevelse i de smukke omgivelser.

De bedste sommerhilsner fra Lis og Jørn

D. 16 maj havde min mand og jeg inviteret et kært vennepar til Hotel Julsø. I det flotteste vejr gik vi gennem skoven til Hotel Julsø. Vi fik der serveret en fantastisk menu hvor udseende og smag var helt i top. Dertil en venlig og smilende servering af jeres søde tjenere. Efter ca 3 timer gik vi i måneskin til Himmelbjerget. Det var en oplevelse vi vil huske.
På gensyn.

Mette og Nis

Jeg vil blot nævne at jeg kun har ros til overs for jer i forhold til arrangementet i lørdags.
Det må jeg sige, I var meget professionelle og alt gik som planlagt, det er jeg ikke altid vant til. Maden var også helt i top og mine gæster var meget imponeret af både smag og udseende. Mine nordmænd har efterfølgende rost mig for et super arrangement, så hvis I har brug for en anbefaling til andre, vil jeg meget gerne lægge navn til.

Tusind tak.

Sider