Gæstebog

Vi er rigtig godt tilfreds med det i leverede og i levede fuldt ud op til vores forventninger.
Kokken var dygtig, maden var god og vinen ligeså.
Derudover er prisen lige som aftalt, så det kan ikke være bedre.

Mange tak herfra.

Tak for en dejlig eftermiddag ved Julsø. I havde skabt så dejlige rammer om min fest og dertil - og det er jo vigtigt - severede I den lækreste mad og vin, som mine gæster nød i fulde drag (selv fik jeg kun lige smagt en smule, man
var jo vært). Det blev en dejlig fest med glade gæster!
Den unge tjener fortjener ros. Han havde en klædelig autoritet, var uendelig både diskret og opmærksom både i forhold til mine og mine gæsters ønsker - også børnenes.

Tak for jeres indsats og mange varme hilsener fra Grethe (Louise Torfing)

Hermed de varmeste anbefalinger til fremtidige gæster på Hotel Julsø.
Vi holdte vores bryllup den 27. juni 2009 på Hotel Julsø - hvilken fantastisk fest!! Det kunne ikke have været gjort bedre.
Tusind tak til Kristina, Pasquale og overtjener Morten samt resten af personalet fordi I var med til at gøre vores bryllup perfekt. Alt klappede.
Der var et fremragende team og kordinationen mellem toastmaster og køkkenet var perfekt.
Alle vores gæster synes det var et pragtfuld sted og vi kunne jo ikke have været mere heldig med vejret :-)
Vi kommer helt sikkert igen - og det samme gør flere af vores gæster :-)

l

Mange hilsner Michelle & Mikae

Må jeg på konference-arrangørernes vegne sige rigtig mange tak for god middag/forplejning i forbindelse med vores arrangement i går, onsdag den 24. juni.
Det var rigtig fint arrangeret og tak for hjælpen med busserne.

Brigitte Henderson, Department of Physics and Astronomy

Vi var jo på besøg 13/6 – Vi er begge meget tilfredse med mad og vin, samt den meget venlige betjening.
Vi har fra vore gæster kun hørt positivt – du får sikkert besøg igen af dem.

Peter Bentzen, Skanderborg

Jeg vil gerne sige tusind tak for en fantastisk sommeraften, maden, omgivelserne, betjeningen var i absolut top.
Blandt deltagerne var der rigtig mange roser til jer, så jeg synes at de skal videre til jer.
Med venlig hilsen

Peder, Punthills

Tusind tak for en vidunderlig aften. Det var madlavning på højeste plan - vi glæder os til næste gang!

Benny Christensen

Tusind tak til Kristina, Pasquale og ikke mindst overtjener Morten på Hotel Julsø fordi I medvirkede til at gøre vores bryllupsfest den 2. maj 2009 perfekt.
Der var intet overladt til tilfældighederne, hverken i forberedelsesfasen eller på selve dagen.
Borddækning, bordpynt (som matchede brudebuketten), maden, drikkevarerne, tjenerne, ja alt var bare helt aldeles tiptop og i orden.
Vi skulle hilse og sige, at vore gæster deler opfattelsen af et i særklasse fint arrangement.
Vi kommer igen!

Mange hilsner Karin og Hans

Vi havde valgt at afholde vor datters konfirmationsfest i de pragtfulde rammer ved Hotel Julsø. Det viste sig at være det perfekte valg. Stor imødekommenhed i planlægningsfasen fra værtsparret. Alt på plads på selve dagen med en flot, flot borddækning. Absolut fremragende og opmærksom servering og servicering – under hele festen. Og så maden – jo, det var virkelig gourmetklasse, som gæsterne roste til skyerne. En kæmpe oplevelse, så vi kan kun give vore bedste anbefalinger.

Kirsten og Henning Henningsen

Vi vil gerne sige tusind tak for et fantastisk arrangement d. 13/8. Alt var perfekt, lige fra opdækning med velkomstdrink og canapèer på rutebåden "Turisten" i Ry til den sidste tjener efter festen kørte de dårligst gående op til bussen der holdt og ventede ovenfor Hotel Julsø - det var virkelig service af 1. klasse.
Tak til Kristina for din dejlige afslappede måde at være på under hele planlægningen.
1000 tak til Pasquale og personalet i køkkenet den aften - maden var simpelthen pragtfuld, og vore gæster har rost den til skyerne.
Også en kæmpe tak til tjenerne - de havde et øje på hver finger, var utrolig søde og imødekommende, hvilket også mange af gæsterne senere har kommenteret meget positivt.
Så tusind tak, det var en fantastisk oplevelse, og kunne simpelthen ikke gøres bedre.
Kærlig hilsen

Annette & Tommy

Sider